Idag da jeg sad og funderede lidt over hvordan det hele nu blev skruet sammen som det nu er blevet skruet sammen - om langsommeligheden i sagsbehandlinger osv. Kunne jeg ikke la være med at tænke på min seminarietid og mit afsluttende samfundsfagsopgave... Under min søgning fandt jeg dette da jeg begyndte at tænke på magistrater.
http://www.vejerkontoret.dk/?Vejerhistorie
Meget er jo sikkert tilfældigt men ikke alt er måske så tilfældigt som vi gør det til.... Alt sker måske som min farmor sagde " fordi der alligevel er en overordnet plan for menneskers erkendelser "
Nå men det der sådan fik mig til at tænke på det var den langsommelighed jeg har oplevet og hvordan jeg selv har modtaget Løkkes kommunalreform....... Jeg har altid været bange for at de små områder skulle få for lidt at sige. At de små landkommuner ville blive glemt.
Dermed ikke sagt at jeg ikke hellere havde set en anden inddeling alligevel.
Da jeg i sin tid skrev om magistratens 3 afdeling var den ledet af vores nuværende borgmester Henning G - og dengang var han set med mine øjne den bedste - han var progressiv og stærk til at løfte den opgave - han havde visioner og vilje til såvel de små som de store ting.
Inge Nesgaard var ligeledes plantet hvor hun skulle være og en knag til hendes feldt. De var begge dygtige og politikere med ildsjæle.
Der var dengang som nu stærke dele af kulturlivet der byggede på et rigtig godt solidt fundament.
Men da fritidsordningerne kom ind under skolerne - der skete der bare noget som ikke var så heldigt. Måske skete der et skred i vores bevidsthed dengang måske var vores mål blevet mindre solidariske det var de sikkert - og ja det skete nok der vil jeg tro.
Under alle omstændigheder kan jeg huske de kæmpe følelser jeg havde såvel for den ene og den anden afdeling - og den glæde jeg havde ved at skrive den opgave............. Faktisk var jeg stolt af min by - og det arbejde der lå bag - rod til top......
Dengang betød det heller ikke så meget at gå på en musikfestival til næsten ingen penge - bare det at få lóv til at la ungerne vokse og byde andre velkommen til deres hal og deres by...... det var sagen.
Vores unger var så ikke så aktive på det feldt - de var mere til sporten - men de deltog alligevel fordi de gerne ville nyde de andre klubbers spil.. og de deltog med glæde......
Idag ved jeg ikke helt hvad jeg skal sige men der er sørme godt nok blevet en langsom sagsbehandling af tingene - og det er sørme alt for langt.
Forstår godt at det er svært at arbejde sammen med kommunerne for regionen - men dette er vist et statsligt ansvar.
http://www.vejerkontoret.dk/?Vejerhistorie
Meget er jo sikkert tilfældigt men ikke alt er måske så tilfældigt som vi gør det til.... Alt sker måske som min farmor sagde " fordi der alligevel er en overordnet plan for menneskers erkendelser "
Nå men det der sådan fik mig til at tænke på det var den langsommelighed jeg har oplevet og hvordan jeg selv har modtaget Løkkes kommunalreform....... Jeg har altid været bange for at de små områder skulle få for lidt at sige. At de små landkommuner ville blive glemt.
Dermed ikke sagt at jeg ikke hellere havde set en anden inddeling alligevel.
Da jeg i sin tid skrev om magistratens 3 afdeling var den ledet af vores nuværende borgmester Henning G - og dengang var han set med mine øjne den bedste - han var progressiv og stærk til at løfte den opgave - han havde visioner og vilje til såvel de små som de store ting.
Inge Nesgaard var ligeledes plantet hvor hun skulle være og en knag til hendes feldt. De var begge dygtige og politikere med ildsjæle.
Der var dengang som nu stærke dele af kulturlivet der byggede på et rigtig godt solidt fundament.
Men da fritidsordningerne kom ind under skolerne - der skete der bare noget som ikke var så heldigt. Måske skete der et skred i vores bevidsthed dengang måske var vores mål blevet mindre solidariske det var de sikkert - og ja det skete nok der vil jeg tro.
Under alle omstændigheder kan jeg huske de kæmpe følelser jeg havde såvel for den ene og den anden afdeling - og den glæde jeg havde ved at skrive den opgave............. Faktisk var jeg stolt af min by - og det arbejde der lå bag - rod til top......
Dengang betød det heller ikke så meget at gå på en musikfestival til næsten ingen penge - bare det at få lóv til at la ungerne vokse og byde andre velkommen til deres hal og deres by...... det var sagen.
Vores unger var så ikke så aktive på det feldt - de var mere til sporten - men de deltog alligevel fordi de gerne ville nyde de andre klubbers spil.. og de deltog med glæde......
Idag ved jeg ikke helt hvad jeg skal sige men der er sørme godt nok blevet en langsom sagsbehandling af tingene - og det er sørme alt for langt.
Forstår godt at det er svært at arbejde sammen med kommunerne for regionen - men dette er vist et statsligt ansvar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar